Indlæser cover... Træk i cover for at flytte det
Event Information
Titel på arrangement:
Dato og tidspunkt:
Beskrivelse af arrangement:

Camp Hverringe 4. til 6. juni 2021

Hermed lidt service-information til alle jer der kommer på Camp Hverringe her i weekenden.

 

I går skrev jeg følgende til Campingpladsen 

Hej

Jeg er formand for GoldWingClubDanmark's afdeling på Fyn, og vi havde jo oprindelig booket en "Hyggeweekend" hos jer, som vi grundet Corona forbuddet om "højst 50 personer indendørs" måtte aflyse.

Nu er det så lavet om til en "Hyggelig weekend", så vores medlemmer kommer som privatpersoner.

Derfor har jeg ikke en deltagerfortegnelse, men jeg har erfaret, at der faktisk kommer rigtig mange - op omkring 40 – 50 tror jeg – og det giver anledning til et par spørgsmål:

  • Skal man have campingpas – og i bekræftende fald, hvad koster sådan et - og kan man købe det hos jer ?
  • Kan man købe morgenbrød hos jer lørdag og søndag morgen ?
  • Kan man købe færdiglavet mad hos jer ?
  • Kan man købe "råvarer" til selv at lave mad af hos jer, eller skal man til Dalby eller Kerteminde for at handle ?
  • Hvis man siger man "er på Goldwing" ved ankomst – prøver du så at placere dem nogenlunde samlet omkring hytteområdet (99 – 139) ?
  • Der er jo grill ved hytterne, men er der en større "fælles Grill" i det område ?
  • Kan man købe kul hos jer, eller skal man selv have med ?
  • Er der et overdækket fællesområde i nærheden i tilfælde af regn ?

Venlig hilsen

Svend Erik Thorsen

Victoriagade 30 b

5000 Odense

 

I dag har jeg fået følgende svar:

 

Hej Svend Erik

Tak for din mail. 

Ja, I er jo en stor gruppe der kommer alligevel og det er vi glade for

Hermed svar på dine spørgsmål:

Skal man have campingpas – og i bekræftende fald, hvad koster sådan et - og kan man købe det hos jer ?

  • Nej det er ikke længere nødvendigt

Kan man købe morgenbrød hos jer lørdag og søndag morgen ?

 

  • Det kan man godt, men vi vil meget gerne have det bliver bestilt dagen forinden

Kan man købe færdiglavet mad hos jer ?

 

  • Vi sælger pizza og burgere, samt forskellige snacks så som pølsehorn og toast o.l.

Kan man købe "råvarer" til selv at lave mad af hos jer, eller skal man til Dalby eller Kerteminde for at handle ?

 

  • Vi har et meget begrænset udvalg i vores butik, pølser o.l., så hvis I skal grille og lave meget mad, vil jeg anbefale at i handler på vejen. Der er en del butikker i Kerteminde og i Mesinge 5 km herfra ligger også en købmand.

Hvis man siger man "er på Goldwing" ved ankomst – prøver du så at placere dem nogenlunde samlet omkring hytteområdet (99 – 139) ?

 

  • Dem der har booket har vi prøvet at placere nogenlunde samlet og det vil vi forsat gøre i det omfang at der er ledige pladser.

Der er jo grill ved hytterne, men er der en større "fælles Grill" i det område ?

 

  • Der er ikke en fælles grill ved hytterne, kun de alm. der høre til hytten

Kan man købe kul hos jer, eller skal man selv have med ?

 

  • Vi har kul i butikken, men det afhænger af hvor meget I skal bruge.

Er der et overdækket fællesområde i nærheden i tilfælde af regn?

 

  • I tilfælde af regn har vi jo det store telt ved butikken, men da I er sådan en gruppe, har vi besluttet at I må sætte jer op i det store festtelt indtil kl. 23, hvor der skal være ro på pladsen, hvis vejret bliver dårligt

 

Vi glæder os til at se jer.

 

Med venlig hilsen

 

Janne Rønnemose

Camp Hverringe 

Bøgebjerg Strand

Blæsenborgvej 200

5380 Dalby

 

 

 

 

 

 

 

OBS !  OBS !

AFLYST p. g. a. Covid 19 begrænsningen (max 50 personer indendørs)

Dem der allerede har betalt for deltagelse i selve hyggeweekenden, får selvfølgelig alle pengene tilbage.

Eventuel tilbagebetaling for overnatninger sker efter campingpladsens almindelige afbestillingsregler, og er en sag mellem dem og jer.

Selv om der ikke er bespisning eller andre fælles aktiviteter, er campingpladsen jo stadig åben - så der er ikke noget i vejen for, at dem som har reserveret hytter, telte eller pladser kommer alligevel, og er på "almindelig camping" den weekend - det ved jeg positivt der er en del der gør.

På vegne af Region 2 Team

Svend Erik Thorsen

 

Reg 2 afholder hyggeweekend fra fredag den 4.6.2021 til søndag den 6.6.2021.

Generalforsamling 2021 afholdes samme sted lørdag den 5. 6.2021.

 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hyggeweekend og GF afholdes i år på http://www.camphverringe.dk/camphverringe, Bøgebjerg Strand, Blæsenborgvej 200, 5380 Dalby

Campingpladsen ligger 9 km nord for Kerteminde - lige ud til Storebælt - og har udendørspool samt et væld af andre faciliteter i top standard.

Vi har forhåndsbooket følgende hytter og Safaritelte:

8 stk. ”Bøgebjerg I” (15 m2)     Incl. 4 pers                  Pris 1.240 kr. for 2 nætter

  • i 1 rum uden bad og toilet til 2 voksne og 2 børn - sovesofa og køjeseng (længde 180)
  • Inkl. Dyner og puder - men uden sengelinned

2 stk. ”Bøgebjerg II” (20 m2).     Incl. 6 personer           Pris 1.600 kr. for 2 nætter

  • 1 rum uden bad og toilet til 2 voksne og 4 børn - sovesofa og køjesenge (længde 180)
  • Inkl. dyner og puder - men uden sengelinned

3 stk. ”Romsøhytter” (25 m2)      Incl. 6 personer           Pris 1.860 kr. for 2 nætter

  • 2 værelser til hver 2 personer og 2 hemse til hver 1 person. Bad og toilet i hytten.
  • Inkl. dyner og puder - men uden sengelinned

5 stk. ”Familietelte” (40 m2)       Incl. 4 personer           Pris 1.280 kr. for 2 nætter

  • Fast gulv, to køjesenge og en dobbeltseng i separate rum, sofa med 2 sovepladser i stuen, lille køkken med rent rindende vand - Madlavning skal dog foregå i fælleskøkkenet.
  • Inkl. Madrasser, dyner og puder - men uden sengelinned.

Alle priser er inkl. strøm, miljøgebyr, varmt vand i køkken og bad, fri entré til pool-området for overnattende gæster (såfremt poolen er åben), men uden slutrengøring.

Booking af hytter/telte er efter først til mølle-princippet og skal ske senest den 15.3.2021, hvorefter Camp Hverringe inddrager forhåndsreservationen, og udlejer ikke bestilte hytter til øvrige gæster.

Standardplads:                                                             Pris 594 kr. for 2 nætter

  • Prisen dækker 2 personers overnatning i eget telt eller campingvogn, og er inkl. strøm, miljøgebyr, varmt vand i køkken og bad, fri entré til pool-området for overnattende gæster (såfremt poolen er åben).

Uanset om man bor i telt, campingvogn eller hytte, er der mulighed for at leje sit eget private badeværelse – det koster 165 kr. pr dag.

Booking og betaling af hytter, teltpladser, evt. slutrengøring etc. må ikke foretages på nettet, men skal foregå direkte til Camp Hverringe med oplysning om navn og medlemsnummer af GWCDK.

Ovenstående priser er gældende for alle deltagere i hyggeweekenden. Diverse rabatmuligheder er ikke gældende denne weekend, idet vi så skulle have betalt betydeligt større beløb for leje af Strandcafe, Tipi m.v.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Program for hyggeweekend:

Fredag den 4.6.2021

Kl. 15.00:   Ankomst og indkvartering

Kl. 18.00:   Fællesspisning i Strandcaféen (nakkefilet med tilbehør)

Kl. 21.00:    Hygge i den store Tipi (indrettet med bord-bænkesæt og bålplads i midten)

På grund af campingpladsens gældende regler omkring ro på pladsen, må man kun benytte Strandcaféen til og med kl. 21. og der skal være ro på hele pladsen klokken 23.00.

Lørdag den 5.6.2021

Kl. 07.00 – 09.00:          Morgenmad i Strandcaféen.

Kl. 10.00 – 12.00:         Fællestur ad små veje langs kysten til Fynshoved og retur.

Kl. 12.15:                     Sandwich (Flutes m/pålæg) i Strandcaféen til alle der har forhåndsbestilt det

Kl. 13.00:                     Generalforsamling i Strandcaféen (Der serveres kaffe og kage).

Kl. 18.00:                     Fællesspisning i Strandcaféen (2 retters menu inkl. kaffe og småkager)

Kl. 21.00:                      Vi rykker igen over i den store tipi til hygge.

Søndag den 6.6.2021

Kl. 07.00 – 10.00:          Morgenmad i Strandcaféen – herefter opbrud og tak for denne gang.

Pris for ovenstående: 335 kr. pr. person

TILMELDING: svethor@worldonline.dk eller SMS 51 80 11 29 (Oplys navn, medlemsnummer og antal personer)

BETALING: SENEST 8. Maj 2021 beløbet overføres til konto 5994 1233922

Prisen er uden drikkevarer – men de kan under hele opholdet købes til følgende priser:

Øl 10 kr., Sodavand 10 kr., Rød-/hvid- og rosévin 75 kr. pr. flaske.

Der udleveres afkrydsningsblanket til hver person til indkøb af drikkevarer, som afregnes kontant til Region 2 inden afrejse fra Camp Hverringe.

I skal selv medbringe ”Service” til hvert måltid (MORGEN = Kop og AFTEN = Glas, tallerken og bestik)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvis medlemmer som kun deltager i generalforsamlingen, ønsker sandwich klokken 12.15 er vi nødsaget til at have tilmelding med navn, medlemsnummer og antal senest tirsdag den 25. maj på mail svethor@worldonline.dk eller SMS 51 80 11 29.

Som det fremgår af indkaldelsen til generalforsamling, kan du samtidig bestille og betale aftensmad lørdag for 160 kr. og morgenmad søndag for 40 kr. pr. person.

Deltagere i hyggeweekenden må parkere Goldwingen (og evt. bil) ved hytte/teltplads.

Medlemmer der kun kommer til generalforsamlingen skal melde sig i informationen, hvor de efter at have forevist medlemsbevis, vil blive henvist til parkering på græsarealet foran strandcaféen.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Deltagerne i hyggeweekenden skal efter endt køretur lørdag middag også parkere på ovennævnte græsareal, hvor der skal tages et fællesbillede med Storebælt som baggrund.

Vel mødt til en fantastisk weekend/generalforsamling - vi har bestilt flot vejr, så husk at medbringe badetøj til en tur i bølgen blå eller den store udendørs pool på campingpladsen.

Mvh

Svend Erik Thorsen

Reg 2 Fyn

Unable to load tooltip content.